Kursus i Grønland 27.januar til 3. Februar 2025
Er du en kvinde 45+?
Dette kursus er for dig, der befinder dig ved en korsvej i livet, hvor du ønsker at finde klarhed og retning for din næste fase i livet. Sammen med andre voksne kvinder, inviteres du, i en tryg og inspirerende ramme, til at udforske dine drømme og skabe plads til den udvikling og forandring, du ønsker i dit liv. Ilulissat kan med sin stærke natur, klima og kultur bidrage til en ideel ydre ramme for din indre rejse mod mere ro og en større klarhed.
Kender du dette?
Dine børn er blevet store. Dine egne forældre er ældre/måske har du sagt farvel til dem. Du har oplevet forandringer i karrieren eller i dine personlige relationer. Du har lyst til at se på dit liv og den måde du har etableret dig på, i et nyt lys.
Så er dette kursus din mulighed for at sætte dig selv i fokus og tage skridtet mod et liv med en større k-ærlighed overfor dig selv.
Oplev Ilulissat, en magisk kilde til inspiration
Kombinationen af Grønlands smukke stille natur og fællesskabet med andre kvinder i samme livssituation skaber den unikke ramme, hvor du kan finde ro og klarhed til at tage næste skridt.
Rammen for vores kursus er smukke Ilulissat, der betyder ”byen ved Isfjorden”.
Her er er bjergtagende smukt! Ilulissat er Grønlands 3. største by med ca. 5000 indbyggere og godt 3000 slædehunde. Isfjorden, der er på Unescos verdensarvsliste, leverer dagligt enorme isbjerge, så havudsigten opleves forskellig med nye isfjelde hver dag.
Med Grønlands fjelde og januars blågrå lys får man en storslået følelse af at være en del af noget langt større og landskabet og det arktiske klima skaber en fascinerende ramme for fordybelse, refleksion og udvikling.
Ilulissat byder på muligheder for fine aktiviteter. Snyd ikke dig selv for slæde kørsel eller et tur ud at sejle blandt isfjelde. Begge dele unikke og stærke oplevelser med store kontraster af både majestætisk ynde og lethed og følelsen af enorme kræfter der langt overgår ens fatteevne.
Psykoterapeut, samt facilitator og arrangør af rejsen
Mit navn er Elisabeth von Huth, og jeg er indehaver af Ilulissat Psykoterapi og Familierådgivning. Med 25 års erfaring som psykoterapeut tilbyder jeg rådgivning og terapi til enkeltpersoner, par og familier, samt supervision og støtte til personaleudvikling - og jeg er vant til at varetage gruppeprocesser.
Mit arbejde er altid centreret om at hjælpe mine klienter med at opnå større selvindsigt og et klarere fokus på det, der virkelig betyder noget i deres liv.
Nyeste initiativ, er kursus for kvinder, der ønsker at styrke deres personlige udvikling og udforske deres fulde potentiale. Jeg tror på, at vi, også i livets anden halvleg, har evnen til at vokse og udvikle os. Det er en proces, jeg ser frem til at facilitere med respekt og empati.
Jeg er 59 år. Privat bor jeg sammen med min kæreste i Ilulissat i Grønland. Hjemme i Dk har jeg min dejlige 24 årige datter, samt min øvrige familie.
Det bliver en fantastisk uge med store oplevelser både udadtil og indadtil i godt selskab.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen, de bedste hilsener fra,
Elisabeth von Huth
1. Selvindsigt og refleksion
På kurset får du mulighed for at dykke ned i følelser og tanker, der ofte opstår, når livet ændrer sig. Hvilke drømme har du lagt på hylden, og hvad længes du efter?
2. Ny retning og mål i livet
Vi taler om hvordan du kan skabe og forfølge meningsfulde mål i denne nye fase af livet.
Hvad vil du gerne opnå og hvordan kan du skabe en bedre balance?
Kursets indhold
Praktisk information
Rejselængde: 7 dage
Lokation: Ilulissat, Grønland
Deltagerantal: 3 - 6 kvinder i livets midtpunkt
Den 27.01.2025- 03.02 2025
Hvis du vil vide mere eller bare kunne tænke dig at tale med mig før tilmelding, så er dette naturligvis også muligt.
Du kan sende en messenger besked eller en e-mail og jeg vil besvare dine spørgsmål så godt jeg kan.
Hvis du ønsker at tale med mig forud for tilmelding, kan du sende mig en besked om dette og jeg vil invitere dig til en samtale via Teams. Kontakt
Messenger: ilulissat psykoterapi og familierådgivning.
E-mail: vonhuth.terapi@gmail.com
Tid, pris og tilmelding
Tid: Den 27.01.2025- 03.02 2025.
Pris DKK 17.000, -
Tilmelding til Elisabeth von Huth pr e-mail med dit fulde navn, din Adresse, dit telefon og din e-mail. Du må meget gerne også fortælle lidt om dig selv. Fx alder, børn, hvor du befinder dig privat og arbejdsmæssigt.
Send tilmelding hertil: vonhuth.terapi@gmail.com
Tilmelding skal ske inden den 16.dec 2024
Betaling senest den 20.dec. 2024
Udrejse: Afgang Cph den 27/1 2025, kl. 8.35 - Ankomst Ilulissat kl.13.35
Hjemrejse: Afgang Ilulissat den 3/2 2025, kl.9.00 - Ank. Cph. Kl. 19.40
Denne afgang koster kr. 8.287.
Husk: Bestil din rejse snarest efter tilmeldingen, da antallet af billetter til denne pris er begrænset.
Inkluderet i prisen
Transport fra/til Ilulissat lufthavn.
7 nætter på eget værelse i privat hus/airB&B, med delt bad, toilet og køkken.
Sengetøj og håndklæder.
Morgenmad og frokost, som du selv kan tilberede, vil være til rådighed alle dage.
Middag 3 aftener: Velkomstmiddag - Middag på Hotel Hvide Falk - Smag på Grønland
Byrundtur
6 gruppesessioner
Gåtur til Sermermiut
Besøge Isfjordscentret incl frokost
Pakkeliste
Uldundertøj,
Varmt tøj: jakke/frakke, overtræksbukser og fodtøj (fx Sorel Caribou kamikker), som kan klare arktisk kulde.
Uld, uld, uld..også i sokkerne.
Hue, vanter, halsedisse/buff
Badetøj (til besøg i sauna).
Ikke inkluderet i prisen
Fly København - Ilulissat via Nuuk t/r
Rejseforsikring – Sørg for dine forsikringer er dækkende på rejsen og under opholdet, da vi ikke påtager os ansvar for skader og ulykker under din rejse og dit ophold.
Afbudsforsikring.
Udflugter udover de nævnte i programmet
Andre måltider end nævnt i programmet
Drikkevarer
Individuelle sessions hos Elisabeth
Dag til dag program
D. 27 Januar 2025
Vi ankommer til vores hus tidligt på eftermiddag og du har mulighed for at gå lidt ud eller bare finde dig til rette i huset inden vi mødes til en lille velkomstmiddag i huset ca. kl. 17.30. Vi starter så småt ugens personlige arbejde og går en lille tur udenfor i aften mørket, måske vi ser nordlys.
Mandag
D. 28 Januar 2025
Tirsdag
Morgenmad. Byvandring i Ilulissat. Frokost + gruppesession i huset. Fri resten af dagen.
D. 29 Januar 2025
Kl. 9.00 Gruppesession. 10.30 Gåtur til Isfjordscentret og til Isfjorden, inkl. en sandwich til frokost,
Fri resten af dagen.
Onsdag
D. 30 Januar 2025
Kl. 9.30-11.30 Gruppesession i huset. Kl. 12.30 Gåtur til Sermermiut, Kællingekløften mv Fælles middag: Smag på Grønland.
Torsdag
D. 31 Januar 2025
Fredag
Kl. 9.30 -11.30 Gruppesession i huset. Fri resten af dagen.
D. 1 Februar 2025
Lørdag
Fri indtil 15:30. Gruppesession kl. 15.30-17.30. Kl. 19.00 Fælles middag på Hotel Hvide Falk
D. 2 Februar 2025
Søndag
Kl. 9.30-11.30. Gruppesession. Fri indtil kl. 17.00 Saunagus
D. 3 Februar 2025
Mandag
Vi afhentes kl.7.15 og kører til Ilulissat lufthavn.